Kinesiologi

Den 5. juli 2020 bestod jeg eksamen i kinesiologi Touch For Health(TFH)

Jeg startede på uddannelsen i november 2019 men grundet COVID-19 blev det 4. og sidste modul samt eksamen udsat.

Da der blev åbnet op for kursus igen, fik jeg tilbuddet om at tage hele uddannelsen igen og denne gang som sammenhængende intensivt forløb, hvor sidste dag var eksamen.

Det betød at de første 3 moduler ville blive repetitioner, hvilket jeg er stor tilhænger af, da det altid giver mere grundig indlæring og dybde i stoffet.

Det blev intet mindre end et livsændrende kursus. Kinesiologi rummer bare så meget og stikker så enormt dybt.

 

Måden at teste musklerne på

Metode: Muskeltesten

Kinesiologi fungerer grundlæggende via en muskeltestning. Ved hjælp af muskeltesten afdækker kinesiologen tilstanden i kroppens energisystem, og meridianbaner.

Testen foregår ved at lægge et let tryk på klientens arm eller ben i en bestemt position, samtidig med at kinesiologen spørger ind til hvad, klienten ønsker at arbejde med. Musklens reaktion på trykket af­hænger af, om kroppen opfatter kinesiologens ord som en udfordring eller en belastning. Dette giver en mulighed for at kommunikere med kroppen og belyse de dybere sammenhænge og årsager til forskellige lidelser. Kommuni­kationen med kroppen foregår både på det bevidste og det ubevidste plan.  

Kinesiologen kan dermed afdække, hvor i kroppen ubalancerne ligger, hvilke ubalancer, der ligger bag klientens symptomer, samt hvad der skal gøres for at genoprette balancen, så klientens egne ressourcer og selvhelbre­dende kræfter aktiveres. Denne del af behandlingen kaldes afbalancering, hvilket fortæller, hvad det er, kinesiologen arbejder hen imod: en krop i balance.

Noget af det vigtigste, afbalanceringen kan, er at  vække klientens vilje til foran­dring og tro på, at positive ændringer er mulige

Kinesiologiens Historie

Vestens viden kombineret med østens visdom

I begyndelsen af 1960-erne forbandt kiropraktoren George Goodheart (USA) sin erfaring og viden om kroppens anatomi og fysiologi med den østlige viden om kroppens energibaner (meridianer). Han fandt, at det var muligt at teste en muskel for at afdække, om et organ fik tilført optimal energi fra den tilhørende meridian. Ved at påvirke akupunkturpunkterne på meridianerne opdagede han at han kunne påvirke organer, muskler, nervesystem og hjernen.

George Goodheart satte sin viden i system i metoden Anvendt Bevægelseslære (Applied Kinesiology). En kiropraktor-kollega, John F. Thie, videreudviklede systemet Touch for Health (Krops-afbalancering), som i dag bruges over hele verden og som danner grundlag for andre retninger inden for kinesiologien.

Kinesiologien udvikler sig stadig og der findes adskillige retninger.

Fælles for dem alle er, at de bruger muskeltesten som kommunikationsredskab med kroppen. Herigennem er der mulighed for at afdække årsagen til et symptom og ikke mindst at finde den bedste vej til at frigive energi og ophæve blokeringer, så kroppens selvhelbredende kræfter kan fungere optimalt.

Kinesiologi ved Brise Akupunktur