
Vers og poetiske tekster

Nedenstående vers og poetiske tekster er skrevet af min søster i Kristus, Birgitte, som i sandhed er velsignet med en poetisk gave fra Herren Jesus Kristus.
Profetiske ord, rim og digte kommer til hende, som vi andre får flygtige tanker, hun velsigner alle omkring sig med disse ord og det har været en lang vej, at få hende til at offentliggøre dem her, så de kan velsigne mange flere.
Jeg håber du vil læse og lade dig blive rørt af Herrens kærlighed.
Se
Tør du se? Hvad der vil ske hvis du bad til Gud? Ting kan ske, Når du kalder Hans navn, Han hører dig Og hører dit savn
For når du ber i Hans navn, Du vil mærke et varmt omfavn Af en kærlighed så stor, som til dig hos vores Fader bor
Den trøster og fylder dig med en kraft, Der kan besejre selv den strideste magt
For en kærlighed er ej større End den fra oven Så stol trygt på Ham
Be om alt i Hans navn.
© BP Nov. 24
Tør jeg stå frem
Og fortælle, hvad jeg har i Ham
Tør jeg stå frem
Og fortælle uden skam
At jeg tror på Faderen i himlen
Jeg tør stå frem
Og fortælle, hvad jeg har i Ham
Jeg tør stå frem
Og fortælle uden skam
At jeg tror på Faderen i himlen
Det er jo det vi alle har sagt
Dengang vi frem for Herren blev bragt
I dåben sagde vi ”ja” til Ham
For vi for Ham – vi er Hans lam
Og vi må følge, hvad Faderen i himlen sir
Og hvad det vil sige, at vi hos Ham blir
Troen på Gud fortæller mig
”Stol på Herren – Han passer på dig”
”Frygt ikke – Han redder dig”
Hos Ham finder jeg styrke
til at klare livets vej
For hvad der end sker
Det får mig ikke til at vige
For jeg ved, når Han er ved min side
Alverdens ting kan ramme mig
Men jeg hviler trygt i min tro på Dig
Derfor vil jeg blot med dette sige
Vi kan alle mod himlen skrige
Når livet det presser sig på
Stol på Gud og sig frem for alt ”Tak”
For i Ham – med Ham
Har vi verdens bedste pagt
© BP/Dec. 24
Hjemme
Den dag jeg står ved himlens port og Gud spør’:
”Hvad har du for Mig i livet gjort?”
Da vil mit svar ærligt kunne være
”Med alt min tid har jeg gjort Dig ære”
©BP Jan 25
Åndens frugt
Du som kom med kærligheden
Den største gave på jord
Med den du skabte glæden
Som i os alle bor
For freden følger den vise
Og leder andre på vej
Med tålmodighed, venlighed
Og godhed, vi alle bliver som dig
For troskaben sejrer
Og mildheden der følger med
Giver os selvbeherskelse
For deri ligger der fred
Størst af alt bliver dog kærligheden
Fordi Du elsker os
Og lærer os, at vi bør elske
I stedet for at slås.
© BP/August 24
At nytte noget
Hvad nytter det
Hvis det ikke nytter noget
Der må jo være en mening
For hvad nytte
skulle det ellers gøre?
Meningen er
At alt nytter noget
For hvis ikke du gør noget
Hvad nytte gør det så?
© BP
Juli 23
At blive hos Gud
Ting udefra
kan flytte vores tanker
og pludselig vores hjerter
for andre ting banker
Vi kan så let som ingenting
Komme væk fra vores tro
Og miste det der var engang
Hvor Du gav vores hjerter ro
Når bølgerne de bruser
Og livet sit eget vil
Så minder Du os om
At fokus skal være på Dig
Så længe vi er til.
© BP
Sep. 24
Hej Brian.
En Frelser der os vil lære
Hvad livet os bringe vil
Hvis vi vores byrder kan bære
Og viser os at livet behager
Når blot vi på Hans Ord vil tro
Og i disse selv samme Ord vil gro
Er en rejse af dimensioner
Og tager vi ved lære
Vi kan få reaktioner
At vi i Herrens Ord – kan mere
Og overkomme, hvad livet os bringer
Fordi Herrens Ord vores liv ikke forringer
”bliv i Mig – jer som tror”
”derfor Jeg altid om jeres liv vil kere”
”så længe I mig – i jeres hjerter vil ære”
Tilgivelse
Af tilgivelse
Kommer tilblivelse
Og heraf et positivt sind
For hvis ikke vi tilgiver
Lukkes Guds lys ej ind
Guds lys
Styrker og giver dig troen på
At Herren er med dig
Han hjælper dig ligeså
For når de mørke tanker
De ej mere slører dit sind
Når du tilgiver
og den anden lukker dig ind
Så vokser kærligheden
I Guds øjne er tilgivelse
Det bedste valg
For er det tilgivet på jord
Så synger Herrens
Engle i himlen i kor
© BP
Dec. 24
Julefred
Når julen kommer
Vi bliver mindet om
Vor Far i himlen
Og hvad troen egentlig handler om
For selv om julen er en hedensk fest
Så ser vor Far dog allerhelst
At vi altid har troen med os
For det er ikke kun til jul – vi bør tro
Troen bør være i os – og altid give os den ro
Om at vor Far har en plan – med os
Han skabte os i hans billede – til trods
For at mange Hans ide – har glemt
Om Hans Søn der os skulle frelse
– Men han blev også glemt
Om det er jul el ej
Så husk på vor Far i dit hjerte
Han favner dig og siger aldrig nej
Til at hjælpe dig med det du lærte
Derfor bør vi altid huske på
At vor Far og Hans Søn
De os så gerne vil nå
For at vi igennem dem
Atter finder en ro
og at vi aldrig mere
vil glemme vores tro.
© BP dec. 24
Dette digt om frelse, har Birgitte skrevet på baggrund af min video med mit vidnesbyrd om hvordan jeg kom til tro.“Hej Brian..
Dette kom til mig her til morgen og det er med tanke på dit vidnesbyrd jeg så i går..
Du har fuldstændig ret i det du siger, i forhold til andres stillingtagen til tro… det kan gøre ondt at skulle tage stilling til det, at tro på Gud, den er kras, for du tager et valg og det er ikke floffy det – det fører med sig.”
Frelse
Hvad vil det sige at blive frelst?
I Guds øjne ser han helst
At vi omvender os fra
Den ufred verden skaber
For vi er dem der i sidste ende taber
Skældsord, vrede, mistro og smerter
Alt dette gør ondt i vores hjerter
Hvad vil du sige til, hvis det alt forsvandt?
For i troen på Jesus
Han dig et nyt hjerte genopfandt.
Et hjerte fyldt med glæde og ro
Som kan forvandle dig
og dem omkring dig ligeså
For når andre ser
hvad Guds tro gør ved dig
Og hvordan frelsen i dig breder sig
De må stille sig et spørgsmål
Og det kan være svært
For hvor er de selv i troen
Med det de har lært.
Frelsen fylder dig med kærlighed
Og verdens ufred
sig for den MÅ ligge ned
For Guds kærlighed er den største
Her på jord
Så spør’ dig selv, om den
Også i dig bor.
© BP dec. 24
Glæde for altid
Var det virkelig det
Julen handler om?
Et gabende hul i pungen
Og en gavepose der er tom?
Nej – julen handler om meget mere
Selv om den er hedensk
Så har den adopteret
At vi specielt i denne tid
Bør tænke på Jesus
Gud og den Hellige Ånd
Og deres virke her på jorden
Før julen kom
For de vil alle Tre
Vi kunne blive bedre til
At tænke på Dem altid
Når vi nu så gerne vil
Fylde vores hjerter med den glæde
Som julen også gir
To af dem så nu allerhelst
At vi blot hos vores Fader
– Gud – i himlen for altid blir.
© BP dec 24
1 juledag
At tænke sig
Tænk engang
At jeg har dig
Tænk engang
At du har mig
Når blot jeg husker
På hvad du har sagt
”bli’ i mig
Så blir’ Jeg i dig”
Tænk engang
Hvor heldig
Jeg er
Jeg skal bare bede
Og så er Du her
At vide at Du lytter
Når jeg har brug for Dig
Viser hvor afhængig
Jeg er af Dig
Tænk engang
At ture tro
At Du ved bedst
Af os to
Og netop altid vide
Du har nok ret
Du er min Gud
Det er så sandt
Som det er sagt
Tænk at vide
Når jeg går til ro
Dine engle passer
på mig
når jeg er tro
og skulle jeg ej åbne
Mine øjne igen
er jeg på vej til Dig
for at bo i Dit hjem
©BP dec 24
Nu og for altid
Den største inspiration du kan få
Er fra Gud fra oven
Ved Ham kan du opnå
Langt mere end du kan forestille dig
For med Ham i dit hjerte
Han lytter til dig
Han har svarene du måtte søge
Du behøver ikke lede længe
Og du behøver ikke tøve
Faktisk så ved Han
Hvad du i hjertet bærer
Men søg Ham først
Så Han dig kan lære
At nu og for altid
Det bedst betaler sig
Søg Ham i alt, gå ikke din egen vej
For når du følger Ham
Og lader Hans vilje ske
Så vil livet lykkedes for dig
Bare vent og se.
©BP dec. 24
Guds kærlighed
Ingen og intet
kan komme mellem dig og Gud
Og hvis det gør
Så har du glemt Hans bud
Om at elske din næste
For Gud elsker jo dig
Og kan du ikke det
Er der noget mellem Gud og dig
Føler du dig såret – i afmagt el andet
Så søg råd hos Gud
Og bed for den anden
Der kan få dig væk fra
Guds kærlighed
Om at elske din næste
For ingen og intet
Kan få Guds kærlighed
Til at briste
©BP dec.24
Vejen, Sandheden og Livet
Du er Vejen
Derfor følger jeg den
For Du ved hvad der er bedst
Du guider mig derhen
For nok kan min egen vej
Ind imellem synes god
Men har jeg Din for øje
Det er bedst jeg min egen forlod
Du er Sandheden
I den jeg blive må
For min egen sandhed
Den kan ikke formå
At vise hvor sandt
Det i sandhed er
At stole på Dig
Og vide hvad Du er værd
Du er Livet
Og mit liv
Bør leves med Dig
Har jeg Dig i mit hjerte
Så viser du mig
At livet er fyldt med kærlighed
Og det bør leves fuldt ud
For Du er Vejen, Sandheden og Livet
– Du er min Gud
©BP Jan 25
Et nyt år
Et nyt år
En ny tid
Hvad der kommer
Det bringer Du hid
For Du ved
Hvad der os tjener bedst
Hvilken vej vi bør gå
Hvad vi bør tænke – ligeså
Når vi Din vej følger
Blir´ Du lyset
På vores sti
Der kan komme bump
Men Du står os bi
Og redder os
Fordi vi på Dig tror
Du guider os
Med Dine alvorsord
Når Du med os er
Føles livet ikke svært
Så hvad end det nye år
Måtte os bringe
Vi må tænke på det
Du os har lært
Og glæde os og
Frem for alt sige ”Tak”
Vores fremtid er i dine hænder
Med Din hjælp – vi den kender
©BP Jan 25
Vor Fars Ånd
Hvad var vi uden den?
Hvordan finder vi ud af, hvor vi skal gå hen?
Tør vi følge vores egen vej?
Eller vil vi hellere gå vejen med Dig?
Hvem vil tage os ved hånden?
Vil Du give os Helligånden?
Så vi sammen kan gå
Din vej og Dine ord forstå
Modtager vi Ånden – vi lære må
At livet ej kan leves på må og få
At livet – det ikke os styre bør
Er Helligånden med os – lever vi ikke som før
Derfor bør vi lade Vor Fars Ånd os råde
Herved vil vi blive taget til nåde
Gud siger: ”Jeg Er Den Som Altid Er”
Af det kan vi lære – hver især
Lyt til Guds ord og til Hans Ånd
Fyldt bliver det, der før var tomt
Og modtag velsignelse, fred og kærlighed
Husk på: det er trods alt Gud der ved…..
©BP Jan 25
Tro
Hvad tror du på?
Din computer og ting du ser herpå?
Eller historier om
Dengang Guds søn Jesus kom?
Måske vi bør vågne op og se
På de mirakler Han kunne få til at ske
For alt det der slører vores sind
Hvor Guds ord
Og Hans visdom ikke kan trænge ind
Og da slet ikke Guds underværker
De har ellers virkelig
For os før sat deres mærker
Jesus kom ikke for at dømme
Han kom for at hjælpe os
For at vi sammen kunne indfri drømme
Om altid i fred og i kærlighed at kunne leve
Samt i troen på de ord
Gud plantede i vores hjerter – og hvor de stadig bor
At verden kan forandres
Hvis blot vi hjælper hinanden på vej
”gå ud og skab disciple” – vær ikke bleg
For verden kan sagtens blive et bedre sted
Hvis vi lukker bogen med Guds ord op
Og vores computer ned.
©BP Jan 25
Håb
Hvori næres vores håb?
I Gud navn, for Han hører vores råb
Når vi os magtesløse føler
Når livet ikke vores vej vil
Så nærer vi håbet
Ved Ham – der fører os dertil
Dertil hvor vi
for evigt finder fred
For håbet findes, når blot vi bliver ved
Med at tro på Ham
Og den overbevisning der følger
Her vil vi stå fast, når verden den slår bølger
Med håbet vi også håber på
At andre må få øje på
Den glæde vi med Guds håb har fået
For Han er grundlaget for al nåde
Da håbet giver os en forventning om
Guds bolig når vores bæger er tomt
©BP Jan 25
Kærligheden
Guds kærlighed overgår alt
Det ved du, for du er selv blevet det fortalt
om end du for en tid den har glemt
Så ved Gud godt, hvad der er dig hændt
Han tilgiver nemlig alt
Og specielt dig -når du har fortalt
Hvad der fik dig væk fra Hans sti
Og allerbedst hvad der kan få dig til at bli’
Tilgivelsen kan vi alle tage ved lære af
For den vil altid bringe os tilbage
Til Gud, vor Fader som os atter favne vil
Og give os en masse af Hans kærlighed dertil
For altid vi Guds kærlighed vil mærke
Og lader vi Ham gøre Hans ting og lader vi Ham herske
Vi for altid os elsket af Ham vil være
Og velsignelsen få, når vi Ham viser ære.
©BP Jan 25